Jeg skal prøve at fatte mig i korthed, men den danske alkoholkultur pisser mig efterhånden godt og grundigt af. Jeg har et ‘levn’ fra konkurrenceforløbet, der hedder sig, at jeg ikke rigtigt har lyst til alkohol længere. Det passer mig godt, for efter lange overvejelser kan jeg også bedst lige min ageren i ædru tilstand og vigtigst af alt – så får jeg ikke ødelagt de mange timer i træningscenteret, når kroppen arbejder på højtryk efter en forgiftning (JO, det ER det der sker… Tømmermændene er et fint billede herpå!!). Den fysiologiske bearbejdening af alkohol i kroppen vil jeg ikke gå yderligere ind i her. Jeg vil hellere end gerne sætte fokus på den usmagelige kultur, som jeg efterhånden synes er ved at opstå. Jeg er virkelig ligeglad med hvor meget andre hælder inden for vesten – det er mere folks reaktioner på, at jeg har fravalgt at drikke mig i hegnet eller ikke har lyst til alkohol. Ydermere bliver jeg virkelig frustreret, når jeg taler med andre piger i træningscenteret, som kommer til mig og spørger hvordan jeg har tacklet andres reaktion på mit fravalg, og jeg har derfor opdaget at unge piger nogle føler gruppepres for at indtage alkohol – HVAD ER DET FOR NOGET??? Det er da fuldstændigt op til det enkelte individ at træffe beslutningen om alkohol eller ej!? Endvidere så jeg for et stykke tid siden på TV2s Go’ morgen Danmark, at piger på gymnasiet ikke bliver inviteret med til private fester, fordi de ikke vil drikke. Christ! Det kan da ikke gøre et menneske mindre interessant at man ikke vil indtage ustyrlige mængder af alkohol?! Tværtimod – er det da en så selvstændig beslutning netop at vælge det fra og tage stilling og ikke bare gøre som alle de andre.
Drikkekulturen
Jeg synes at dansken er usmagelig, når det kommer til drikkevaner og mængder af alkohol. Og nej jeg skal bestemt ikke pudse glorien – og kald mig gerne hellig for mit blogindlæg, jeg har bare taget mine egne alkoholvaner op til revision. Jeg vil også gerne indrømme at jeg HAR opbrugt min kvote, nu har jeg bare fundet ud af hvor meget bedre jeg har det når jeg lader være, og den følelse i kroppen vil jeg for intet i verden undvære. Jeg har intet i mod et glas vin i ny og næ, men at flasken helst skal drikkes inden aftenen er omme, fordi det er da synd at den ‘skal trække skind’, den er jeg ikke fortaler for.
I min søgen efter litteratur om vores drikkekultur har jeg læst Mette Grønkjærs Ph. D afhandling “Jeg er dansk, derfor drikker jeg”, hvor konklusionen er at der hersker et usynligt, men massivt kulturelt drikkepres i vores samfund, der gør det meget svært at sige nej tak til alkohol. Efterhånden er det kun acceptabelt hvis man enter er gravid eller skal køre bil. Ugebrevet Mandag morgen har lavet en undersøgelse, der viste at 30% af danskerne har prøvet at drikke alkohol selvom de ikke havde lyst. Skræmmende.
Kedelige rekorder.
Danmark er også verdensmestre i debutalderen for at drikke alkohol, og samtidig også det land hvor færrest mennesker ikke rører alkohol. Det mener jeg er nogle kedelige rekorder, og derfor forsøger jeg at sætte fokus på det. Jeg ved ikke hvor mange mennesker jeg når ud til, og jeg håber og tror på at der nogle der vil tænke over hvordan de opfører sig overfor de mennesker der fravælger det. At kalde andre mennesker for kedelige og udelukke dem fra fester pga. deres fravalg er jo direkte usmageligt.
Jeg har mødt mennersker i mit konkurrenceforløb der decideret synes at det var synd for mig at jeg ikke måtte drikke. Jeg synes at det var fantastisk at opleve en HEL Skanderborg festival og efterfølgende kun have brugt en 100-lap. Jeg morer mig også gerne over, at jeg kl 03.30 kan sige; ‘nå, hvem vil køres hjem?’ og folk der er virkelig forarget over at jeg kunne finde på, at sætte mig ind i en bil. Men de har slet ikke opdaget at jeg ikke har drukket en eneste dråbe alkohol.
Som sygeplejerske møder jeg også patienter der har et ret skræmmende forhold til alkohol. Ikke fordi at jeg skal hænge nogen ud, men der er folk der mener at 30-40 genstande om ugen er indenfor rimelighedens grænser. For de kan jo sagtens undvære det hvis de virkelig skulle. Den gængse holdning til ‘at en snaps holder gang i blodomløbet’ og ‘et par glas rødvin’ eskalerer hurtigt og bliver hurtigt til alkohol som en hverdagsting. Det synes jeg er synd. I Danmark kunne vi lære noget af de sydeuropæiske lande, hvor de tager sig ET glas til maden, og ikke en hel flaske. Jeg møder også patienter der bruger alkohol som smertestillende, da de ikke vil tage piller, fordi det er da værre.
For lige at bringe de sidste kolde facts fra afhandlingen, så mister 3.000 danskere hver år livet pga. alkohol og i hver 4. trafikdrab er der indblandet alkohol. Der ses også en tendens til at jo højere indkomst jo mere alkohol bliver der også drukket, for man skal jo være livsnyder!! Jeg er ikke fortaler for et forbuds Danmark, men jeg tror på at almindelig information om alkohol og dens konsekvenser vil gøre os mere oplyste og give os en fornuftig holdning til valg og fravalg.
Så jeg vil forsætte min vej med NEJ TAK til alkohol – så længe folk accepterer mit fravalg respekterer jeg også deres valg om at drikke sig i hegnet. Jeg vil måske endda få lavet Sundhedsstyrelses badge om til ‘Nej tak – jeg er bare kedelig’. Og sjovt nok er der mange meninger om at ‘fedt nu hvor du ikke drikker, så kan du jo køre’ NEJ – hvis jeg ville have været taxachauffør, så var jeg nok gået den retning.
Så hellere få nogle flere kalorier fra en kost, der ret faktisk gør godt for min krop og min generelle sundhed. SKÅL… eller noget =)
X M
