Jeg bliver skør af selvkritiske kvinder og deres urealistiske mål om deres eget kropsbillede. Jeg er af den overbevisning, at det ikke findes én eneste kvinde der er 100% i balance. Hvorfor er det, at vi tror, at det er det vi skal stræber efter?!
For et par uger siden havde jeg på min facebook-side og på Instagram en opdatering, om mine tanker om det sidste halve år efter DM. Jeg er yderst overvældet over al den respons fra ligestillede med-atleter og andre helt udefrakommende, om min åbenbare måde at fortælle om min tid efter konkurrencen – var så rørende og overraskende, at jeg har lyst til at sætte nogle flere ord på. Selv dem der ikke har prøvet konkurrence på egen krop har haft reaktioner der er gået lige i hjertet. Først mange tak for det.
At jeg har lyst til at uddybe det kommer fra min lyst til at sprede budskab om at vi hunkønsvæsner er ALT for selvkritiske og vores evindelige måder at fejle på i mine øjne gør os til, hvad der rent faktisk svarer til Sundhedsstyrelsens definition (s. 19) på – let til moderate depressive. Det er denne selvdestruktive tankegang jeg gerne vil gøre op med og sætte fokus på. For hvorfor er det at vi så hårde ved os selv? Hvorfor er det at vi skal sætte SÅ høje og urealistiske kriterier eller mål op, for senere ikke at opnå dem og derved få følelsen af at fejle?? Det vil jeg gerne – hvis ikke lave om på – så sætte fokus på. Jeg håber på at kvinder der læser dette vil reflektere over mine tanker.
Først vil jeg lige gengive min opdatering og derefter prøve at give svar på min ovenstående undren.
_____________________________________________
I går var det 1/2 år siden at jeg vandt DM. Tiden siden har stået på nogle af mit livs største op og nedture. Der er sket SÅ meget godt for mig, hvilket jeg er ovenud taknemmelig for. At jeg psykisk ikke har været på toppen – har gjort at jeg har haft svært ved at nyde alle de spændende ting. For halvanden måned siden gik jeg rundt, græd og følte mig som verdens største nul – med +12 kg efter DM – når jeg så mig selv i spejlet, så jeg bare en fed ko. Jeg var så hård ved mig selv – uden at have nogen grund….
Min pointe er, at trods en guldmedalje er der en bagside, måske ikke i alle tilfælde, men bestemt i mit. Jeg søger IKKE medlidenhed!! Det er ikke nogens skyld, at jeg er endt hvor jeg er netop i dag, kun min egen og det et KUN mig selv der kan samle mig selv op. Jeg har netop afsluttet et længere terapeutforløb, hvor jeg har lært mere om mig selv end jeg har de sidste 10 år. Mine forventninger til mig selv er ALT for store, og jeg har lært at jeg ikke skal være så hård ved mig selv, hvilket jeg tror mange kan lære noget af!! Der var en inspirerende pige @regalah – der fornylig bloggede noget i retningen af; ’Hvor mange veninder tror du ville finde sig i at du taler til dem, som du taler til dig selv ?!’. ENIG – vær go’ ved dig selv – sådan RIGTIG god.
Jeg ved med 100% sikkerhed at jeg ikke stiller op igen. Det er simpelthen for hårdt for min krop. Dermed ikke sagt at jeg fortryder konkurrencerne i 2013 – det har været én af de bedste oplevelser i mit liv – og jeg NØD at se kroppen forandre sig og at ’shine’ på scenen.
I dag nyder jeg at jeg forsat er smertefri fra min prolaps. Samtidig ser jeg frem til optagelserne til DR3, der starter i denne måned samt fotoshoot i slutningen af maj for PURELIMEs SS15 katalog.
Endelig kan jeg mærke at jeg giver mig selv tid til nyde de gode ting der sker for mig. Sidste er jeg utrolig taknemmelig for interessen fra mine følgere – både på IG og FB. Alle de rosende ord varmer – hver og ét. Også uendelig tak til mine trofaste sponsorere – BODYLAB, PURELIME og energilageret.dk
Forsat dejlig mandag aften til alle
(postet mandag d. 8/4-2014)
_____________________________________________________________
At arbejde med til at sænke overlæggeren, er ikke noget der sker over natten, det er jeg udemærket klar over. Samfundets urealistiske idealer for kvinder er svære at leve op til, hvilket uden tvivl stiller for store krav til hvad kvinder skal kunne præstere. Vi skal være veltrænede superkvinder, der kan lave mad, være Mor, en fantastisk elsker og have karriere der spiller – og vi er dumme nok til bare at smøre ærmerne op og gå i krig uden at stoppe op og tænke over om det egentlig er dét vi virkelig ønsker. Kvinder vil gøre ALT for at stå på toppen, hvis vi ender på toppen og står der og vifter med flaget, kommer janteloven snigende og piller os lynhurtigt ned. Vi skal kunne det hele og samtidig ligne en model mens vi gøre det – uden at vi må sole os i successen. Jeg kan sq godt forstå at det er svært!!
Jeg modtog en privat besked på min facebook-side efter ovenstående indlæg d. 8/4-2014;
Hej Mille,
Min kæreste skrev til mig, at jeg skulle prøve at læse dit seneste indlæg, som omhandler hvor kritisk du har været overfor dig selv på det sidste.
Jeg har selv haft problemer med depression on/off i en tre år nu, og det seneste halve år har jeg selv har meget lavt selvværd, mest fordi jeg har nogle kilo, jeg gerne vil smide, så det du skriver kan jeg nemt relatere til.
Grunden til at jeg skriver til dig er, at jeg synes det er fedt at offentlige personligheder som dig, stiller sig frem og snakker om sådan et emne.
Tusind tak fordi du har givet mig lidt mere håb og fordi du er et sejt forbillede!
Med venlig hilsen
(anonym)
Sådan en besked går lige i hjertet. Jeg blev først meget rørt og beæret over at min ærlighed kan have dén indvirkning – og på profilbilledet ser jeg en smuk pige, der bestemt ikke burde have problemer med sit udseende. Derefter bliver jeg rasende over hvorfor fanden vi skal være så nedladende overfor os selv?! Jeg kan ikke arbejde med denne selvkristiske tankegang. Jeg har lært at jeg ikke skal have så højre forventninger til mig selv og være glad for at jeg har fået x’et 3 ting af på min to-do liste fremfor at fokusere på at jeg ikke nået 5. Jeg har lært at accept af sig selv, giver en personlig udvikling i dén grad. Det er en proces, og jeg tror at denne accept af sig selv åbner de helt rigtige døre for, at vi kan arbejde videre med os selv. Dermed ment at så længe vi ikke acceptere os selv – kan vi ikke gennemgå den nødvendige personlige udvikling ud af det selvdestruktive mønster vi befinder og os i. Vi skal med denne accept forstå, at det ikke er muligt at leve op til alle de forventninger vi tror, der stilles til os. Nemlig med fokus på VI TROR – for det er os selv der opstiller forventningerne. Jeg husker jeg fornylig så et billede af to kvinder. Den ene forestillede en kvinde som vi kvinder mener at mænd gerne vil have vi ser ud – ca en str 34-36. Den anden var sådan som mænd rent faktisk helst foretrak os – ca en 40-42… En kæmpe forskel, hvilket bekræfter at de i mange tilfælde er os kvinder, der selv stiller de urealistiske krav til os selv. Der var mange kommentarer til billedet, men bed mærke i en bestemt; Be comfortable in your own skin and ware it with a beautiful, pleasant attitude. Så længe at man udstråler at man har det godt i sin krop, så er det underordnet hvordan ‘skallen’ ud. Jeg kunne ikke holde mig tilbage og kommenterede med; I can’t tell the difference, cause I can’t see what is underneath the skin…
På instagram (IG) oplever jeg en enorm støttende adfærd i forhold til piger i træningsverdenen. Det er SÅ fantastisk. Ideen er at støtte hinanden til en sund livsstil – uanset så er et ’du er sej’ eller ’en kæmpe inspiration’ noget kvinder aldrig kan få nok af. Jeg vil ønske at den virkelige verden kun bestod af piger og kvinder der støtter hinanden og får det bedste frem i hinanden. Derfor håber jeg så inderligt, at stemningen og holdningen fra IG er overførbar til vores dagligdag. Den er begyndt og det kan ikke gå for stærkt. Jeg ‘følger’ mange piger/kvinder der lægger billeder op af dem selv, der for nogle er meget grænseoverskridende. De gør for at vise at deres vej til et ønsket mål. De fortjerner sq da et skulderklap - når det så samtidigt kan inspirere andre piger og kvinder og tilmed med at få støttende og rosende ord med på vejen. Jeg synes at det et fantastisk fællesskab. Mere af det – TAK!! Jeg synes desuden også at man skal stille foran spejlet HVER DAG og sige højt for sig selv – KÆFT HVOR ER DU LÆKKER!! (Jeg øver mig stadig =)!!). For det virker og på ét eller andet tidspunkt bliver man overbevist!!
Jeg kan ikke sige det nok… FUCK JANTELOVEN – om muligt et kliché, jeg er ligeglad… og ingen undskyldning for mit franske!! Vi kvinder er til for at hjælpe og støtte hinanden. Jeg tager gerne kritik for at dette indlæg ender ud i rygklapperi, for det er lige dét, der er hensigten. Det er ikke meningen at vi skal stå på toppen som de perfekte kvinder med arme i vejret og råbe – JEG GJORDE DET!! Det vil være langt bedre at foretrække at vi støtter og hjælper hinanden lige dér hvor vi er – vi er alle forskellige og kan lære mange af hinandens forskelligheder, men kun når vi åbner op og fortæller hvad der er svært.
Heja for mangfoldigheden – jeg stemmer for kvinder der har lært at elske deres småfejl. For verden vil ikke være et bedre sted hvis vi alle havde det perfekt udseende!! Hell NO…
Du ER smuk – PUNKTUM!!!
X M
