For nogle uger siden delte jeg en mail på min facebook-side, som jeg havde modtaget fra en ung pige på snart 19. Jeg var rørt. Rørt over hendes historie og rørt over alt hun havde været igennem trods sin unge alder. Efter jeg havde læst hendes mail og hendes historie utallige gange tænkte jeg på, hvordan kropsidealer i realiteten påvirker helt unge piger.
For nylig læste jeg i Politiken om en ung pige på 15, der bad om at få selvværd og selvtillid på skemaet. Hun tager udgangspunkt i at normalvægtig er det nye overvægtig og skriver om at tynd og smuk er dét man skal være i dag, hvis man vil frem i verden… Skræmmende tankegang. I de unge pigers verden kommer popularitet an på hvor mange ’likes’ og hvor mange følgere de har, og ikke det de KAN eller om de overhovedet har det godt?
Jeg er mere end enig i at der skal sættes fokus på kropsidealer, og jeg kan mærke at revolutionen så småt er ved at ske. Det varmer virkeligt mit hjerte at opleve mange kendte danske kvinder tager deres ansvar og stiller op til fotografering af deres ansigter uden make-up. Make-up er i øvrigt en ganske udmærket ting, så længe at kvinder stadig kan gå udenfor en dør uden, hvorfor jeg er mere end inspireret af projektet ‘Usminket’. To fotografer har afbilledet 60 kendte danske kvinder uden photoshop og uden make-up.
– Vi er enormt bange for ikke at være perfekte. Det kan virke, som om at jeg har det perfekte liv, når jeg optræder på den røde løber, men det snyder altså en smule – og jeg er bange for, at det inspirerer piger på en forkert måde, fordi mange af teenager-piger i forvejen kæmper med deres selvværd, siger Saseline, der sidste år var initiativtager til hashtagget ’mitsandejegudenfilter’.
Du kan læse om Projektet ’Usminket’ her
MAJA’S HISTORIE.
Maja fortæller sin ærlige historie om vejen til erkendelse af hvad der vigtigt i hendes liv. Tag godt imod den. Jeg kender til sårbarheden, når ærligheden vejer tungest. Her er en uredigeret version af Maja’s historie. Fuldstændig som hun selv har skrevet den.
_____________________________________
PAS PÅ DIG SELV, MAJA.
Kære Maja på 17 år, det er forkert at du sammenligner dig med andre. Ingen mennesker er ens og det er ikke meningen at de skal være det. Kære Maja på 17 år pas på dig selv, det skylder du din krop. Når sindet tager over kan det gå galt og det ved du. Det startede helt tilbage i det små klasser. Det skal ikke være nogen hemmelighed at du måske var lidt større end hvad du burde være. Hvad fik dig til at gøre som du gjorde. Kære Maja som går i folkeskolen du begyndte at ødelægge din krop. Du ville ikke længere være den pige der skilte sig ud og ikke følte sig pæn blandt sine veninder. Der er da ingen tvivl om, at det ikke var sjovt at være hende der altid fulgte med og ikke var hende drenge lagde mærke til… Det er vel derfor du startede Maja? Hvorfor kunne du ikke være ligeglad med hvad de andre synes? Når alt kommer til alt siger man jo, at det er det indre der tæller… men sådan var din tankegang selvfølgelig ikke. Du fandt hurtigt ud af hvad der skulle til for at du tabte dig. Den cykeltur rundt der før havde heddet en tur blev til to ture. Hvis du skippede en dag vidste du at du blev nød til at cykle 4 ture dagen efter… det gav mening så havde du ikke misset nogle ture. Du stoppede med at spise, det kom lige så stille. Hverdagene gik med at du stod op vejede dig og undgik mad så vidt muligt. Inden sengetid vejede du dig igen… Hver dag var en kamp med de sociale omgivelser, der var ingen der skulle opdage hvad du havde gang i? Spejlbilledet var ikke som det skulle være, du kunne ikke forstå det for alt tydede på at du tabte dig. Vægten dalede i takt med dagene så småt gik. For hver da du ikke spiste blev du mere og mere udmattet. Du havde ikke energi til noget når du kom hjem fra skole, andet end at sove. Hver dag faldt du i søvn med det samme du kom hjem. Hvad var målet med dette projekt? Dagene fortsatte. Den samme rutine hver dag: stå op, veje dig, skjule for alle hvad du havde gang i, sove, tage lidt aftensmad for at skjule hvad du lavede, veje dig inden sengetid derefter – repeat…
Kære Maja i folkeskolen… hvorfor? Hvorfor kunne du ikke se du ødelagde dig selv. Du begyndte at ligne en syg person mere og mere. Når du gjorde dig til i spejlet stak knoglerne frem. Dine ben var tynde og du var sammenkrummet af manglende muskulatur, men du kunne ikke selv se det. Kunne du Maja? Du blev smigret når folk spurgte om du ikke havde tabt dig og når de spurgte hvad du havde gjort smilte du bare og sagde ”jeg cykler meget”. Pigerne i idræt begyndte at sige at du var alt for tynd og nu måtte du altså ikke tabe dig mere. Hvad vidste de om det, det var jo ikke dem der var i din krop. De kunne umuligt have ret – så du forsatte.
En aften da du havde været i bad og skulle til at oven på til den sædvanlige aften vejning inden sengetid var der én der så dig. Din mor Maja, din mor så din ryg. Hun så hvordan dine knogler frembruste igennem dit skin. Det var noget du ville have forhindret, hvis du kunne. Du skjulte altid dig selv med stort tøj så ingen kunne se din krop forandre sig, men din mor opdagede dig.
Kære Maja i folkeskolen, din mor sørgede for at du kom til lægen… hun opdagede dig inden det for alvor gik galt. Du ville ikke til lægen du ville bare gerne fortsætte det du havde gang i for du kunne ikke se at det du havde gang i var farligt.
Din mor fortalte dig at folk begyndte at spørge om du var syg og hvad der var galt med dig, det vidste sig at det ikke kun var din mor der havde opdaget dig.
””Hvorfor gør du det her Maja? ” – Lægens spørgsmål rungede i dit hoved, du vidste ikke hvad du skulle svare, gjorde du vel? Alle dine tanker forsvandt fra det ene øjeblik og du sad bare der sammenkrummet som den krøbling du var. Du var en høj pige, du var ca. 170-173cm høj er det ikke rigtigt? Lægen vejede dig og du vejede 58kg… Han begyndte at sige en masse ting til dig og viste diagrammer over hvad du skulle veje for at du ville være sund og rask. ”Hvis det her ikke bliver bedre hurtigst muligt, så er jeg nødt til at indlægge dig, Maja. Hvis du fortsætter i dette spor vil du skade dine indre organer og du vil muligvis ikke være i stand til at få børn når du bliver ældre. ” – Det var her det gik op for dig… Det var her du fandt ud af hvad du havde gang i. Det var ikke normalt, det var farligt.
Du ville ikke indlægges… det var i sommeren og du skulle med din familie på ferie. Heldigvis for det, for så kunne de hele tiden holde øje med om du fik det at spise som du skulle. Det kom lige så stille hen af vejen. Du tog så småt på igen og dit ansigt lyste mere op. Du blev en gladere person med mere energi.
Kære Maja der klarede sig ud af en spiseforstyrrelse. Takket være din familie og dine venner kom du på rette spor igen. Du gav ikke bare din krop psykiske men, men også dine pårørende. Det er noget du altid vil huske, men som du har lært at ligge i baghovedet.
KÆRE MAJA PÅ 18 ÅR,
Folkeskolen er længe siden nu og du er blevet noget af en trænings tøs. Du elsker træning og den sunde livsstil. Du går på Gymnasiet nu. Du har i noget tid nu levet en sund livsstil og du elsker det. Dine veninder synes det er noget mærkeligt noget, at du går så meget op i det, men sådan er man jo så forskellige ikke? Lige nu er du ved at tage på, man kan vel godt bruge ordet at du bulker… Du spiser en hel masse fordi du skal tage på. Din veninde Signe har rådet dig og hjulpet dig til det, fordi din krop ikke var symmetrisk. Det hang bare ikke sammen og så havde du ingen røv, den var der faktisk slet ikke. Det kom sig af at du trænede helt vildt uden at få den rigtig næring, til alt den træning. Igen skyldtes det et forkert kendskab til mad. Du tog på og du tog hurtigt på. Det har gået lidt frem og tilbage med din vægt efter spiseforstyrrelsen i folkeskolen, og nu skulle du til at tage på igen. Du tog på og du blev stærkere… Du ramte et punkt hvor du gerne ville til at smide noget igen så man kunne se noget markering. Allerede her var du begyndt at blive en person hvor alt handlede om træning og kost, du tænkte ikke som sådan på andet end hvor vigtigt det var du kom op at træne, og du måtte for guds skyld ikke skibe en træning! Men hvorfor Maja, hvad kunne der ske?
En dag følte du ikke, at Simon engagerede sig nok i det du gerne ville med din træning, derfor fik dig og din veninde Signe ideen om at i gerne ville prøve noget nyt. En der kunne hjælpe jer med jeres mål: ”Fitteste studine 2015” I skrev rundt til forskellige uden noget resultat, men så får du den ide at skrive til en tidligere atlet. Det ender med i får hende som coach og i starter op til at fuldføre jeres drøm. Allerede den første dag var du lidt nervøs omkring det, men du gik i gang og du blev rigtig glad for det. Atleten havde lavet et rigtig lækkert program både hvad angår kost og træning og du var vild med det.
Dagene gik og det gik fint med det nye program, du mødte udfordringer, men mente selv du havde styr på dem indtil det en dag gik op for dig. Hvad lavede du Maja? Var det det her du gerne ville? Du blev ked af det virkelig ked af det… Du havde altid fået af vide af både venner og familie at du ikke måtte lade det her tage overhånd over dig. Du ignorerede, at din krop havde brug for hvile, selvom den skreg på det. Du kørte dig selv hårdt og du gjorde det for at få den labre krop du altid havde ønsket.
Kære Maja på 18 år, du valgte at stoppe ved din coach. Hvorfor gjorde du det? Var det ikke det der gjorde dig glad? Jo, det gjorde dig glad, men du ville gerne prøve selv! For du ved du kan selv. Du har haft den her sunde livsstil i rigtig lang tid nu. En ting er helt sikkert du fortryde ikke at du valgte, at have hende som coach. Du har lært så meget og det sætter du virkelig pris på.
Dagene efter du valgte at stoppe hos hende blev triste og mærkelige. Du blev bange og du tænkte ikke på andet en træning og mad. Du gik rundt med en frygt, frygten for at blive tyk… Du vidste godt, at det her var de forkerte tanker at gå rundt med og du vidste at sindet havde taget over. Du snakkede med Signe om det og hun syntes du skulle snakke med din familie om det og måske overveje en terapeut. Måske lagde holdningen til mad og træning helt tilbage fra dengang du havde en spiseforstyrrelse.
Du snakkede med din mor og du indrømmede, at det måske var på vej den gale vej…
Kære Maja på 18 år snart 19 du er godt på vej, du fik snakket tingene igennem med din mor og det lader til du ikke har brug for at snakke med en terapeut lige nu. Du klarer det flot og du har fået mere forståelse. Du har levet en sund livsstil længe nu og sådan vil det blive ved med at være. Da det så er sagt er det vigtigt du husker på at en sund livsstil ikke kun er en sund krop, det er også et sundt sind. Du skal arbejde med at finde balancen og det er du rigtig godt på vej til. Du ved at der ikke sker noget hvis man misser en træning og du ved der ikke sker noget ved at spise noget usundt engang imellem. Giv kroppen lov til det. Du er et menneske som alle andre og du skal give dig selv lov til lidt mere sommetider. Det er jo ikke fordi du vil til at sidde og spise det hver dag, men en gang imellem så sker der intet ved det. Du skal gøre det du elsker. Du elsker at leve sundt, bage sunde opskrifter, tilbringe tid med din familie og dine venner og du elsker at gå i fitness. Fitness er ikke hele dit liv, det er en stor del af det. Du arbejder på at finde balancen, og du opdagede det selv inden det tog overhånd. Det kan du kun være stolt af Maja! For du ved Maja, at du kan alt hvad du sætter dig for! Følg dine drømme og dine mål, men du skal endelig også huske at leve livet. Du har kun fået skænket et og det er dit job at gøre det til noget mineværdigt og noget du aldrig vil fortryde.
Pas på dig selv og den du gerne vil være og aldrig ændre dig for nogen der ikke kan lide dig for den du er.
Hilsen Maja snart 19 år
P.s Kære unge piger husk på det her: i er som i er og i er smukke på hver sin måde. I rummer noget helt specielt og det er vigtigt i holder fast i det. Det er det der i sidste ende udformer jeg som dem i gerne vil være. I er alle smukke. I er unikke og specielle og lad aldrig nogen overbevise jer om noget andet. Elsk jer selv og den krop i lever i. Pas på jer selv og jeres krop…
_______________________
Kære Maja,
Du skal være så stolt af dig selv. Jeg ville ønske at jeg havde dine erfaringer, da jeg havde din alder. At være kommet ud på ‘den anden side’ og vide at livet indeholder så meget mere end udseende, er en kæmpe gave. Du skal bare være stolt over at du så tidligt i livet, er kommet til den erkendelse og jeg håber så inderligt at du forsætter den gode stil. Maja, du er smuk og du er lige som du skal være. De kærligste hilsner fra Mille
_______________________
Elsk dig selv – pas på dig. Vejen til drømmekroppen kan være lang og svær. Tro mig – jeg har været der – og det har Maja også.
X M
_______________________
Note.
Jeg har været i tæt dialog med Maja i forhold til anonymitet i hendes historie. Det har hun efter overvejelser fravalgt, da hun står ved sin historie og håber at andre piger kan lære at elske sig selv. Følg hende på Instagram @majafborup.
